Friluftsskolen 26/27
Friluftsskolen tilbyder natur- og friluftsaktiviteter til alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune for elever fra 6. til 10. klasse. Aktiviteterne omfatter blandt andet havkajak, vild mad, snorkling, tættere på sten og outdoor missioner. Formålet er at give de unge flere oplevelser i naturen gennem trygge, lærerige og sjove aktiviteter, der samtidig giver lyst til mere.
Økonomi
Din skole er allerede tilmeldt Friluftsskolen for skoleåret 26/27. Det betyder, at din skole har et bestemt antal klip, som I kan bruge på aktiviteterne. Hver aktivitet koster ét klip, og det har din skole allerede betalt for. Hvordan klippene bliver fordelt, bestemmer skolen selv.
Hvordan kan jeg være med?
Som lærer for en 6.-10. klasse kan du booke en eller flere aktiviteter i Friluftsskolen til din klasse. Tilmelding åbner i maj 2026. Aktiviteter i sensommer 2026 skal bookes inden sommerferien. Herefter er tilmeldingen løbende.
Transport
Aktiviteterne er i hele kommunen - nogle aktiviteter er tæt på den enkelte skole, mens andre kræver en bustur. Vi opfordrer til, at I tager cykel eller offentlig transport, men hvis det ikke kan lade sig gøre, betaler vi for bustransport. Se mere under ”Sådan gør I”.
Sådan gør I
Book aktivitet direkte hos aktøren (oplys altid at det drejer sig om et forløb i Friluftsskolen).
Book bus, hvis det er nødvendigt. Busselskabet skal sende fakturaen direkte til EAN nr. 5798006900947 – Kultur og fritid, Faaborg-Midtfyn Kommune, mærket ’Friluftsskolen’.
Afsted med Friluftsskolen.
Efter et forløb kan I tale med klassen om deres oplevelse med Friluftskolen, og fortælle om muligheder for at dyrke mere outdoor i fritiden – f.eks. på Ungdomsskolens camps eller i det lokale foreningsliv.
Andre forløb
Sejltur med Haabet
Er du lærer i Faaborg-Midtfyn Kommune? Så har du mulighed for at tage din klasse – fra 6. klasse og op efter – med på en stor oplevelse i Det Sydfynske Øhav på Galeasen Haabet.
Skift klasselokalet ud med gyngende grund og giv dine elever viden om sejlads, øhavet, kulturhistorie og ikke mindst kærligheden til det gamle maritime håndværk.
En sejltur med Haabet bookes direkte ved chefskipper Michael Christensen på 28137010 eller på mail: michaeltjek@gmail.com