Mærk Øhavet
På opdagelse med glaskano og snorkling
Det Sydfynske Øhav er noget helt specielt. Selvom der er udfordringer med iltsvind, overfiskeri og mangel på gode steder for dyrene at leve, er det stadig en fantastisk natur, som alle burde få chancen for at opleve. Og det kan I, hvis I booker dette forløb. Vi tager jer med ud i glaskanoer, hvor I kan se bunden, mens I sejler, og vi tager jer også med under vandet på en snorkeltur, hvor I kan komme HELT tæt på dyrene, der lever på det lave vand. Naturligvis taler vi også om Øhavets udfordringer – og hvad der skal til for at løse dem. Alle kan være med, uanset erfaring. Glaskanoer er meget stabile, og snorklingen foregår på så lavt vand, at man bare kan rejse sig op, hvis det bliver for svært.
Mærk Øhavet er relevante inden for biologi, geografi, naturfag og det gode klassefællesskab.
Eleven lærer færdigheder i glaskano og snorkling
Eleven får viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter på vand
Eleven lærer om øhavet og dets kulturlandskab
Eleven lærer om dyre- og planteliv i øhavet.
Eleven bliver mere miljøbevidst, herunder respekt for dyreliv og beskyttelse af vandmiljø
Husk:
Trente Mølle Naturskole stiller udstyr til rådighed, men I skal huske badetøj, håndklæde, samt madpakke og drikkedunk.
Målgruppe:
6.-10. klassetrin
Antal forløb:
8 klasseforløb (et klasseforløb svarende til 24 elever)
Periode:
Fra august til september 2025
Fra maj til juni 2026
Tid og sted:
kl. 09.00-13.00 eller efter aftale
Bittenhus, Sanatorievej 14B, 5600 Faaborg
Deadline for tilmelding:
Inden sommerferien for forløb i 2025
Inden juleferien for forløb i 2026
Tilmelding:
Trente Mølle Naturskole
Tlf.: 62681979
Mail: trente@trente.dk