Bowtag

I bowtag kommer der sved på panden og smil på læben, når elever kæmper mod hinanden med bue og pil. Det er helt sikkert for pilene har skumpuder og alle elever får en maske til at beskytte ansigtet. På dagen deles klassen i to hold, som hver få tildelt en banehalvdel. Kampen foregår på jeres skole ved en udendørs græsplæne, i skolegården eller en legeplads. Det konkret sted aftales med instruktøren.

Holdene samler point gennem en række forskellige opgaver, der både handler om at skyde modstanderen, et konkret mål eller at hente modstanderens flag – også kendt som ”cap the flag”. Bowtag handler om at have det sjovt, men også om at finde den indre kriger, og om at samarbejde omkring teknik og en fælles strategi.

Bowtag er relevant inden for idræt og det gode klassefællesskab med fokus på trivsel og relationer på tværs af elever og elev-lærer.

  • Eleven lærer at skyde med bue og pil i bowtag-regi

  • Eleven lærer om teknik og taktik

  • Eleven lærer at samarbejde omkring et fælles mål

  • Eleven lærer om beslutningstagen og egne grænser

  • Eleven bliver bedre til at risikovurdere

Målgruppe:
6.-10. klassetrin

Antal forløb:
10 klasseforløb (et klasseforløb svarende til 24 elever)

Periode:
Fra august til midt oktober 2025
Fra april til og med juni 2026

Tid og sted:
Kl. 09.00-11.00 eller aftales nærmere. Et udendørs område på egen skole

Deadline for tilmelding:
Inden sommerferien for forløb i 2025
Inden juleferien for forløb i 2026

Tilmelding:
Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole
Lars Kjærulff Mosgaard
Tlf.: 72538340
Mail: lmosg@fmk.dk