Spis Øhavet

Natur og gastronomi

Øhavet og kysterne er fulde af lækre råvarer, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Samtidig gemmer de på mange gode historier

”Spis Øhavet” starter vi med at samle urter langs kysten. Bagefter tager vi waders på og går ud på det lave vand og samler dyr og tang. Undervejs fortælles om planterne, dyrene og hvad vi ellers møder.

Efterfølgende introduceres eleverne til køkkengrejet og vi snakker ingredienser. Kan man bruge tang i mad? Er en reje bedst kogt, stegt eller rå? Er Strandsennep god til salat? Kan man arbejde med teksturer og farver foruden smag og duft? Eleverne deles i fire grup per og beslutter, hvad de vil lave til det fælles bord. Derefter tænder vi bålene og eleverne laver maden, som vi spiser sammen.

Undervisningsforløbet kombiner kulturhistorie, friluftsliv, plante- og dyrekendskab, madkundskab og teambuilding.

  • Eleven får kendskab til naturens spisekammer

  • Eleven bliver klogere på planternes kulturhistorie

  • Eleven udfordres på kreativ madlavning

  • Eleven lærer at samarbejde omkring madlavning

  • Eleven lærer at tilberede, anrette og præsentere mad

Husk:
Påklædning efter vejret samt madpakke og drikkedunk.

Målgruppe:
6.-10. klassetrin

Antal forløb:
5 klasseforløb (et klasseforløb svarende til 24 elever)

Periode:
Fra august til midt september 2026
Fra maj til og med juni 2027

Tid og sted:
Kl. 09.00-13.00 eller efter aftale
Øhavsakademiet, Sanatorievej 14B, 5600 Faaborg

Deadline for tilmelding:
Aktiviteter i sensommer 2026 skal bookes inden sommerferien. Herefter er tilmeldingen løbende.

Tilmelding:
Trente Mølle Naturskole
Tlf. 62681979 eller mail: trente@trente.dk