Outdoor Missioner
Klassen skal i mindre grupper løse en mission i Tarup-Davinde, Pipstorn skov eller Trente Mølle. I missionen bliver I en del af en spændende konkurrence, hvor I rejser tilbage gennem Istiden eller Danmarkshistorien. I er deltagere i et futuristisk Tv-show og skal besvare spørgsmål om at overleve i istiden eller finde tidslommer, der gemmer sig ved skovens gamle fortidsminder. Jeres valg har en betydning og hver eneste handling tæller, når det gælder om at samle point og vinde missionen. Har I det der skal til, for at klare jer i fortiden? Outdoor missioner knytter an til den særlige natur, biologi, geografi og kulturhistorie der er i området og lægger op til samarbejde, fælles beslutninger, bevægelse og brug af friluftsfærdigheder.
Vi har lavet en digital løsning, der hjælper jer med at klare missionen og guider jer sikkert gennem opgaverne i området. Derfor skal gruppen bestående af 2 have en smartphone med.
Outdoor Missioner er relevante inden for biologi, geografi, historie og det gode klassefællesskab med fokus på trivsel og relationer på tværs af elever og elev-lærer.
Eleven lærer at samarbejde om en konkret fælles opgave
Eleven lærer at arbejde løsningsorienteret og tage fælles beslutninger
Eleven får en større kulturhistorisk viden om det konkrete område
Husk:
Påklædning efter vejret, smartphone til hver gruppe samt madpakke og drikkedunk.
Målgruppe:
6.-10. klassetrin
Antal forløb:
15 klasseforløb (et klasseforløb svarende til 24 elever)
Periode:
Fra august 2026 til og med juni 2027.
Tid og sted:
Kl. 09.00-11.00 eller efter aftale.
Der findes tre Outdoor Missioner
Det Fælles Mødested i Tarup-Davinde: Rolighedsvej 100, 5220 Odense SØ
Pipstorn skov: Lucienhøj 14v, 5600 Faaborg
Trente Mølle: Trentevej 7, 5672 Broby
Deadline for tilmelding:
Aktiviteter i sensommer 2026 skal bookes inden sommerferien. Herefter er tilmeldingen løbende.
Tilmelding:
Outdoor FUN, Emil Albrechtslund Juul Andersen
Tlf. 72533874 eller mail: emija@fmk.dk