Friluftsskolen 25/26
Friluftsskolen tilbyder natur- og friluftsaktiviteter til alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune for elever fra 6. til 10. klasse. Aktiviteterne omfatter blandt andet havkajak, vild madlavning, snorkling, svampeture og outdoor missioner. Formålet er at give de unge flere oplevelser i naturen gennem trygge, lærerige og sjove aktiviteter, der samtidig giver lyst til mere.
Økonomi
Hvis din skole er tilmeldt Friluftsskolen for skoleåret 25/26, så har I bestilt et vis antal klip. Spørg din nærmeste leder. Hver aktivitet koster ét klip. Hvordan klippene bliver fordelt, bestemmer skolen selv.
Hvordan kan I være med?
Som lærer for en 6.-10. klasse kan du booke en eller flere aktiviteter i Friluftsskolen til din klasse. I kataloget kan du se, hvornår de forskellige aktiviteter kan bookes. Tilmelding åbner i maj 2025. Aktiviteterne i 2025 skal bookes inden sommerferien 2025 og aktiviteter i 2026 skal bookes inden juleferien 2025.
Andre forløb
Sejltur med Haabet
Er du lærer i Faaborg-Midtfyn Kommune? Så har du mulighed for at tage din klasse – fra 6. klasse og op efter – med på en stor oplevelse i Det Sydfynske Øhav på Galeasen Haabet.
Skift klasselokalet ud med gyngende grund og giv dine elever viden om sejlads, øhavet, kulturhistorie og ikke mindst kærligheden til det gamle maritime håndværk.
En sejltur med Haabet bookes direkte ved chefskipper Michael Christensen på 28137010 eller på mail: michaeltjek@gmail.com