Tilbage til Alle begivenheder

Geopark Dage - Kajak og havpizza for unge og deres familier

  • Bittenhus 14B Sanatorievej Faaborg, 5600 Denmark (kort)

Fredag d. 10. maj har Trente-mølle fokus på oplevelser og aktiviteter for unge (12-16-årige) og deres familier. Så har I lyst til at komme ud og være aktive sammen med jeres teenager, så har vi slået os sammen med Geopark Det Sydfynske Øhav om en række arrangementer på – og i – Øhavet.

Kajak og havpizza

Kajakken er ifølge mange den ultimative måde at opleve Øhavet på. Den næsten lydløse måde at bevæge sig over vandet på, gør det en oplevelse bare at sejle. Og når man så samtidig bevæger sig rundt langs de smukke kyster i det danske forår, så er der næsten ikke noget bedre. Så tag med på tur, og få en fin oplevelse sammen. Efter turen laver vi havpizzaer, som smager meget bedre end navnet måske antyder.

Erfaring med kajak er ikke nødvendig. Vi starter med en grundig introduktion fra Ungdomsskolens dygtige instruktører. Når alle er trygge i kajakken, sejler vi på tur langs kysten.

Vi har våddragter, svømmeveste og hvad der ellers skal til, så I skal blot medbringe badetøj og håndklæde.

Dato:

Fredag d. 10/5

Tidspunkt:

14.30-17.30

I tilfælde af dårligt vejr (torden eller kraftig vind) kan turen ikke afholdes.

Pris:

100 kr./person

Hvad er inkluderet?

Havkajak
Våddragt
Redningsvest

Praktisk information:

Husk badetøj og håndklæder

 
Forrige
Forrige
10. maj

Geopark Dage – forårssnorkling for unge og deres familier

Næste
Næste
11. maj

Havcamp ved Bittenhus