Tilbage til Alle begivenheder

Geopark Dage – forårssnorkling for unge og deres familier

  • Bittenhus 14B Sanatorievej Faaborg, 5600 Denmark (kort)

Fredag d. 10. maj har Trente-mølle fokus på oplevelser og aktiviteter for unge (12-16-årige) og deres familier. Så har I lyst til at komme ud og være aktive sammen med jeres teenager, så har vi slået os sammen med Geopark Det Sydfynske Øhav om en række arrangementer på – og i – Øhavet.

Øhavet vågner!

Foråret er ved at snige sig ind i Øhavet. Så kom med på en frisk snorkeltur, hvor I oplever livet på det lave vand på HELT tæt hold: Den bare sandbund er ikke blot en gold ørken, når man kigger efter. Sten udgør oaser på havbunden, som nogle dyr lænker sig til for livet. Tang og ålegræsbedene er undersøiske enge, der er gemmesteder for små fisk og andre dyr. Naturvejleder Tue Skovgård Larsen fortæller undervejs nogle af de fantastiske historier om det liv, vi møder under overfladen.

Erfaring med snorkling er ikke nødvendig, men man skal kunne svømme. Vi har våddragter og hvad der ellers skal til, så I skal kun medbringe badetøj og håndklæde. Man må selvfølgelig gerne bruge sit eget udstyr, hvis man har det.

Dato:

Fredag d. 10/5

I tilfælde af dårligt vejr (torden eller kraftig vind) kan turen ikke afholdes.

Tidspunkt:

12:00-14:00

Pris:

50 kr./person

 
Forrige
Forrige
10. maj

Geopark Dage - SUP og havpizza for unge og deres familier

Næste
Næste
10. maj

Geopark Dage - Kajak og havpizza for unge og deres familier