Tilbage til Alle begivenheder

Havkajak og havpizza - for unge og deres voksne

  • Sanatorievej 14 b 5600 faaborg Denmark (kort)

Målgruppe
Unge (12-18 år) og deres voksne

Beskrivelse
Fredag d. 15. maj inviterer Outdoor FUN, Ungdomsskolen og Trente Mølle dig og din familie til en hyggelig eftermiddag/aften med havkajak og havpizza.

Vi starter på vandet, hvor vores dygtige instruktører sørger for, at alle føler sig trygge og lærer at styre kajakken. Vi skal lege, øve teknik og ro en flot tur langs kysten. Du behøver ikke have prøvet kajak før – alle kan være med!

Efter kajakturen kan du bage pizza sammen ved Trente Mølle. Du vælger selv, hvad der skal på jeres pizza, og der er masser af spændende ingredienser fra naturen og havet, som I kan prøve.

Hvis det tordner eller blæser meget, kan vi desværre blive nødt til at aflyse.

Medbring:
Du skal blot medbringe badetøj, håndklæde og drikkedunk.  
Vi har kajakker, pagajer, våddragter og svømmeveste der kan lånes.

Pris:
100 kr. pr. person
Beløbet indbetales via mobilpay ved tilmelding til Mobilbox: 9234BB

Tilmeldingsfrist: D. 14. maj kl. 12.00

Kontaktpersoner:

Lise Munksgaard, Programleder Outdoor FUN
Mail: limun@fmk.dk
tlf.: 72538455

Lars Kjærulff Mosgaard
Mail: lmosg@fmk.dk
Tlf: +4572538340

 
Forrige
Forrige
8. maj

Sheltertur for Dummies – bliv friluftsambassadør

Næste
Næste
16. maj

Havcamp - Weekend ved Bittenhus